Ny formand i Ponyklubben
Fyns Pony Trav- & Galopklub havde i dag generalforsamling. Marianne Seisbøll fremlagde sin sidste beretning , da valgte at overgive formandsskabet til Marianne Berg Fribo. I sin beretning kom hun ind på et godt år især hvad travskolen angik. Flere nye kuske var kommet til og flere havde vist fin flair og vundet flere løb, Regnskabet viste også et pænt overskud og foreningen har en fornuftig kapital til det kommende. Bestyrelsen blev udvidet til 7 og der var genvalg til Jane Pierson og Karina Kristoffersen, samt nyvalg til Sanne Corth, Nanni Køhler og Henrik ”Sofus” Fahlen. Det sidste medlem af bestyrelsen er Anette Larsen. Der var en livlig debat om flere emner på generalforsamlingen som var overstået på små 2 timer. Den nye bestyrelse har flere nye ting i støbeskeen til den kommende sæson.