Pressemeddelelse fra FDT
Pressemeddelse fra FDT
Kære alle medlemmer
Vi forstår til fulde jeres store frustration over at vi endnu ikke kører ”normale” løbsdage
som før Covid-19 brød ud. Desværre er vi endnu pålagt nogle strenge retningslinjer fra
regeringen med et forsamlingsforbud på 100 personer, når amatørerne deltager i
travløbene. Tolkningen af reglerne kan være mange, og meget kompliceret, og vi skal her
lade være med at gå dybere ind i dem. Men vi tvivler på at der er nogle i Dansk Travsport
der tør træde meget ved siden af de udstukket retningslinjer fra regeringen.
Vi glæder os over at så mange af jer aktive har støtte op om ”sportsdagene”. Der er været
fuldt hus på alle dagene. Det har vist sig at ca. 32% af de tilmeldte heste ikke har deltaget i
løb under Covid-19. Hvilket beviser overfor Sport og Udvikling at vi virkelig gerne vil kører
med vores egne heste! Mange B1 licensindehavere har deres heste for selv at kører dem i
løb.
Vi har læst og hørt meget på de forskellige medier om, hvor stor en utilfredshed der er
blandt vores amatører. Vi vil her forsøge at svare på nogle af de mange ting, vi har læst og
hørt om.
Hvorfor er amatørernes rolle vigtig i Dansk Hestevæddeløb?
• Amatørerne leverer ca. 58% af spillebrikkerne, altså over halvdelen af alle startende
heste i Danmark er trænet af amatører. Se figur 1.
• Amatørerne leverer heste både til eliten, og til form-/ amatørløb
• Amatørernes heste bliver kørt både af professionel og ejeren selv.
• Amatørerne træner deres heste selv, men har også heste i professionel træning,
mens en del også samarbejder med professionelle, der for eksempel kører
banearbejder med amatørtrænede heste.
• Amatørerne kan også være opdrættere. Det kan være til eget brug, men også med
salg for øjet.
Vedr. manglende mulighed for deltagelse i løb på Charlottenlund Travbane d. 14. og 30.
august
Vi finder det dybt forargeligt, at man fra Sport og Udviklings side har valgt at amatørerne
ikke må deltage i løbene d. 14. august og 30. august på Charlottenlund Travbane. Vi kan
godt acceptere valget vedr. ikke at udskrive amatørløb i denne weekend i 2020, for at
minimere antallet af aktive på de nævnte dage. Men helt at udelukke amatørerne fra at
deltage disse dage er urimeligt. Vi finder det urimeligt, at B1 licensindehavere som ejer, og
træner fx en årgangshest ikke kan få mulighed for selv at kører den i en Derbyprøve og et
evt. Derby. For en amatør er det ofte en ”once in a lifetime” mulighed at deltage i en
Derbyprøve, og evt. et Derby. Hvorfor udelukke dem fra muligheden? B1
licensindehaverne betaler det samme i forfeits til storløbene som alle andre, så hvorfor de
skal stilles med ringere vilkår end andre, forstår vi ikke! For B1 licensindehavere kan det
også være ”once in a lifetime” bare at kunne starte og køre sin hest på en derbydag.
Vi har klaget til Sport og Udvikling, uden det dog er lykkedes os at få dem i tale vedr. en
ændring på disse dage.
Amatør Elite Cup 2020
Det er aftalt med Sport og Udvikling, at Amatør Elite Cup finalen i 2020 afholdes i Aalborg
Store Pris weekenden. De indledende afdelinger vil efter planen blive afholdt på Nykøbing
Falster, Odense, Aalborg og Billund.
Vi ved, at det for nogle ikke er optimalt, at finalen flyttes til Aalborg i 2020, men det er det,
vi har vurderet bedst for afholdelse af løbet i år. Af erfaring så ved vi, at nogle gemmer
deres heste til netop dette løb, da propositionen er den samme år efter år. Derfor har vi
ikke vurderet det som optimalt at flytte finalen til en storløbsdag i oktober på
Charlottenlund Travbane.
Derudover har vi pointeret overfor Sport og Udvikling, at vi ikke ønsker løbet placeret som
sidste løb hverken lørdag eller søndag. Vi ønsker løbet placeret omkring 2. – 6. løb. Vi
mener, at amatørerne også skal have lov at opleve stemningen og suset ved at kører på
en storløbsdag. De professionelle kører mange løb i bedste ”sendetid”, men det er også
på tide, at de tager en for holdet, og kører i sidste løb på sådan en storløbsdag.
Amatør Elite Cup vil naturligvis vende tilbage til Charlottenlund Travbane på Derby
søndagen i 2021.
Hvornår må vi køre i august?
Vi finder det yderst problematisk, at Sport og Udvikling har indskrevet i propositionerne, at
forsamlingsforbuddet skal være hævet til 200 personer eller flere, inden
startmeldingsdagen til en given løbsdag i august. For nuværende forlyder det, at
forsamlingsforbuddet bliver hævet til 200 personer pr. 8. august 2020. Men som mange
ved, så bliver lovteksten som oftest først ændret dagen før, at ændringen træder i kraft.
Derfor risikerer vi, at lovteksten først bliver skrevet om d. 7. august. Såfremt denne
ændring af lovteksten først bliver ændret d. 7. august vil det i teorien betyde, at B1
licensindehaverne først kan melde til start d. 11. august til løbene i Århus og Skive
D. 20. juli 2020
henholdsvis d. 16. og 17. august. Derved mister B1 licensindehaverne i teorien min. 4
løbsdage! Vi har sendt denne problematik videre til Sport og Udvikling, og forventer at der
findes en løsning på dette problem. Gerne således at der kan meldes B1 licensindehavere
til start på løbsdagen på Nykøbing Falster d. 8. august – man må kunne løse
problematikken ved at give dispensation til kuskeændring, såfremt lovteksten ikke bliver
ændret til d. 8. august. Alternativt allerede nu planlægge ”sportsdage” som erstatning for
de tabte min. 4 løbsdage.
Hvad arbejder vi ellers med i FDT lige nu?
Vi ønsker;
• Lige vilkår i sporten.
• ingen indskud til løb på alm. løbsdage
• at man på alle storløbsdage afholder et amatørløb.
• at alle amatørløb som min. doteres med 7.500,- til vinderen, på
Charlottenlund 8.500,-.
• at 1. præmien i formløb hæves til 5.000,- .
• flere breddedage for at styrke vækstlaget.
• at alle B3 licensindehavere skal være medlem af FDT. Derved vil de også være
dækket af FDT’s ulykkesforsikring under opvarmning af heste til løb.
Vi håber at I alle snart er ude at køre løb igen uden en masse restriktioner. Vi kæmper for
Jer! Desværre er det ikke altid, at vi møder forståelse, for at vi rent faktisk kommer med en
hel del af spillebrikkerne, ved forhandlingsbordet. Vi kæmper for, at amatørerne ikke bliver
glemt, og udelukket fra deltagelse i de professionelle løb fremover.! Uden bredden ville der
ikke være nogen elite!
Vi ved, at nogle allerede er begyndt at afhænde deres løbsheste og stoppe som aktive. Vi
beder jer til at holde ved lidt endnu.
Hilsen
FDT’s bestyrelse