Fine løb på denne sportslørdag

Det var tid for årets første sportslørdag på Fyens Væddeløbsbane og i et fint vejr havde mange fundet vejen dertil.

Først så vi et ponyløb med flere nye ponyer til start. Det blev en af disse som var først i mål – Bennetsgaards Arion kørt af Christina Nielsen.

I prøveløbet var der gensyn med Vivo Torkdahl der med Frantz Praém i vognen vandt i 19,5/2140m før Vamos Lavec (lillebror til Sunny Boy Lavec)/John Køhler i 21,3/2140m i en fin stil.

Dagen første løb tog Frantz Praém sig også med en fint udseende Wannabe Butcher i19,4/2140m. C’est Tout/John Køhler var anden i 19,4/2160m før Trento/Søren Johansson i 19,7/2160m.

2 løb var et montéløb blev vundet af Nero Toft/Rikke Rohbach Bonde i 18,6/2160m efter at Rhapsodia Laser/Ditte Bjørnlund Jensen havde ført stort undervejs. Rhapsodia Laser holdt dog andenpladsen i 19,6/2140m. før Mustbeawinner/Signe Bang i 20,2/2160m

3.løb blev vundet af S J Survivor/Dennis Kristiansen 17,8/2180m efter den i opløbet spurtede forbi Ronaldo Hastrup og Jørgen Juul. Odds var 71 gange pengene. Ronaldo Hastrup var anden i 18,8/2160m før Phantom Søhold/Jørgen B Pedersen i 18,9/2160m

I 4 løb overspurtede Royal Simoni de andre i opløbet og sejrede i 17,3/2180m for John Køhler. Pharell/Dennis Kristiansen var anden i 18,2/2160m og Ofero Langdel/Michael Frandsen var nr.3 i 18,3/2160m.

5løb blev vundet af Quim Lauxmonth/N E Christiansen i 19,5/1640m før Jackpot Banker/Monica Fentz i 19,4/1660m. Kæra Philip/Julie K Sørensen var nr.3 i 19,4/1660m.

Der var til dagen spil kun på banen og omsætningen var 8840 kr.