Søren D Andersen danskmester for amatører 2018

Lørdagen blev en stor fynsk dag ved DM for Amatører og Monté i Skive.

Søren Demant Andersen blev danske mester med 24 p og i kraft af sin sejr i sidste afdeling med Limbo. Han blev tredje med Sir William og upl. med Bella.

Bjarke Christensen lå godt til inden sidste afdeling efter at han vandt med Turbo Star. Hans tur med Afrodite Toft gav en plads som nr. 6 og Charlie Game rendte ud i galop på sidste langside i sidste løb og var sidst.

DM i monté gik til Michelle Mønster på White Russian efter en flot afslutning i vinder tiden 14,1a/2060m

Endelig vandt fynskopdrættede Albatros med Christina Lindhardt et montéløb.